Nu lysner det!

Nu kommer så den “forskudte generalforsamling” !

På grund af Coruna-pandemien har vi nu meget længe ikke kunnet arbejde normalt på vore lokalarkiver.

En lang overgang måtte vore lokale frivillige medarbejdere slet ikke engang ses. Flere af vore lokaler er som bekendt kommunalt ejede, og der var alle vore medarbejdere en lang overgang forment adgang.

Meget af vort arbejde – f. eks. besvarelse af forespørgsler og indskanning og katalogisering af arkivmaterialer er således udført derhjemme.

Men nu går vi meget snart i gang med at arbejde normalt på arkiverne, og netop i disse dage udsendes der Indkaldelse til Generalforsamling. Det er normalt en forårsbegivenhed, men den måtte altså udsættes til forholdene igen blev normale.

Det er de nu, og den årlige ordinære generalforsamling vil derfor foregå tirsdag den 28. september kl. 19.00 (bemærk tidspunktet!) i Korup Sognegård.

Efter generalforsamlingen vil der være foredrag med Frans Bay, der vil fortælle og vise lysbilleder over temaet “Historien omkring Odense Å”

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.