Mit liv på Pederstrupvej 92 

af Lisbeth Jørgensen

I sommeren 1947, hvor jeg var ½ år, købte mine forældre en brandtomt på Krudtgyden, som det hed dengang. Min far ville gerne starte et gartneri, og grunden her lå fint sydvendt, og der hørte også en lille sø hertil, hvilket var vigtigt for at kunne vande i gartneriet..

Vi flyttede ind i kælderen til et hus på St. Pederstrupvej nr. 29, og min far gik i gang med selv at grave kælderen ud til det nye hus, hvor Engelbrecht Christiansen skulle lave alt tømrerarbejdet. 

Hele grunden var på 4 tdr. land, så der var noget at gå i gang med at opdyrke, da jorden havde ligget brak i flere år. Far lånte en hest hos min

onkel på Ravnebjerg Teglværk for at pløje marken, der var fyldt med melurter så tykke, at nogle måtte fældes med økse, før jorden blev klar til dyrkning. Senere fik vi selv hest, en nordbagge, som far fik opdraget og kørt til. Det var en vallak, som vi kaldte Prins.

Der blev fra starten plantet jordbær, hindbær og solbær.  

I januar blev der købt lægge kartofler, som blev sat til spiring i et kælderrum, hvor der stod en kakkelovn, og i marts blev de lagt i jorden i mistbænke, så de var klar til at grave op til grundlovsdag. 

Når jordbærrene var modne, skulle de plukkes, hvilket arbejde blev udført i dagtimerne, og om aftenen vejede

mor og far bærrene af i bakker med ½ kg i hver. Mange gange var det over midnat, inden de var færdige med dette arbejde og kunne gå i seng. Hvis vejret var fugtigt varmt måtte de stå tidligt op næste morgen for at gå bakkerne igennem inden vognmanden kom, for der kunne være bær, som var begyndt at mugne i nattens løb, så de fik ikke mange timers søvn. Vognmanden bragte bærrene til Gartnernes Salgsforening, hvor min far havde fået et nummer, idet man skulle være medlem, hvis man ville afsætte sine varer gennem salgsforeningen. 

Da min bror og jeg nåede skolealderen skulle vi hjælpe til med jordbærplukningen, hvilket arbejde varede det meste af sommerferien. Vi fik penge for at hjælpe til, jeg mener det var 10 øre pr. bakke, så det blev til en del lommepenge, hvis vi var flittige.

Om vinteren havde min far i mange år arbejde som murerarbejdsmand på sukkerkogeriet, når roekampagnen gik ind, ligesom han i flere år arbejdede på Morud frugtlager.

I 1966 blev der bygget et tredje drivhus, der stod færdig først på sommeren, det var på 600 m2.

Desværre blev far syg den 5. juni og kom på sygehuset, hvor han døde den 8. august, så det blev min mor, der måtte plante meloner i det nye drivhus.

I 1954 startede jeg min skolegang i den gamle forskole ved frk. Rasmussen. Da jeg skulle i 2. klasse, var den nye skole bygget, og der gik jeg til 7. klasse. Der var langt at cykle til forskolen for en lille første klasser, og det måtte gøres i alt slags vejr, for mine forældre fik først bil, da jeg gik i 6. klasse. Det var specielt slemt om vinteren, når der var glat føre, så måtte vi gå meget af vejen.     

Da den nye skole blev bygget, havde vi kun halvt så langt at cykle. Efter at jeg blev konfirmeret, tog jeg et ophold på Ringe Fri- og efterskole og kom derefter et halvt år i huset hos Annelise og Arne Kjær Larsen. Herefter kom jeg i lære som købmand på Toftevej i Odense og senere hos købmand Madsen i Korup. I de år, hvor jeg var i lære, gik jeg på handelsskole inde i Odense, og da vi boede lige ved Bredbjerg holdeplads, var det nemt at tage toget ind til byen.

Vi skulle tænde et lys ved holdepladsen for at få toget til at standse, så vi kunne komme med. Da jeg arbejdede i Odense var jeg med toget hver dag, men selv om vi boede tæt på holdepladsen, var jeg sommetider lidt sent på den, men toget holdt alligevel, og konduktøren kom ud og kiggede efter mig. Hvis der var dage, hvor jeg ikke skulle med, måtte min far gå til holdepladsen og sige det, idet de jo holdt og ventede på mig.

Jeg blev udlært en måned efter min fars død, og da min kæreste Bjarne kom ind som soldat, blev jeg hjemme og hjalp min mor i gartneriet det næste år. Da Bjarne, som blev min mand senere, havde aftjent sin værnepligt, forpagtede vi gartneriet i et par år, og da vi syntes det gik godt, købte vi det i maj 1970. Vi var blevet gift i 1968 og fik tre drenge, der blev født i henholdsvis 1969, 1971 og 1973.

Jeg drev gartneriet i de næste tyve år, først med tomater om sommeren og fresia om vinteren, mens Bjarne havde arbejde ved siden af, først som murerarbejdsmand og fra 1980 som lagerarbejder ved Gasa blomster.

Efter oliekrisen lukkede vi af om vinteren og dyrkede salatagurker om sommeren, og så i 1988 stoppede vi produktionen, og jeg tog arbejde hos en gartner på Tyrsbjergvej 51, der dyrkede potteplanter. Det var noget nyt og spændende at arbejde med, og jeg arbejdede der i 13 år, indtil han solgte gartneriet på grund af sygdom.

Herefter arbejdede jeg fire år på Ubberudgård i et firma som fremstillede lamper. Vi lavede både Piet Hein, Holmegård og Louis Poulsen lamper m. m. og fik undertiden mange specialopgaver bl.a. væksthus lamper. Det var en spændende arbejdsplads.

Da vi efterhånden begge var blevet 60 år, gik vi på efterløn i januar 2007. Drivhusene og den store skorsten er fjernet, dog blev det ene drivhus bygget om til hal og stald til fjordhestene, som er blevet vores hobby. 

Kedelhuset er blevet til hønsehus, og der er sået græs på jorden, og med hestene kører vi ture i Langesø. Når børnebørnene holder fødselsdag med skolekammeraterne, har vi hentet dem ved       skolen med hestevogn, det er meget populært.

Vi har seks dejlige børnebørn, hvoraf de fem bor på Pederstrupvej, så dem nyder vi meget. De fire, der er startet i skole, går på Korup Skole, som deres fædre og farmor har gjort, men der er sket mange forandringer, siden jeg gik der.

Det var lidt om livet på det tidligere Krudtgyden.

Lisbeth Jørgensen