Marius ”Post”
Landpost i Ubberud fra 1926 til 1961.
Flere gange under interviewet med Ove Jensen nævner han sin gode ven Ejvind ”Post”. Som søn af landpost Marius Hansen, faldt det helt naturligt, at Ejvind fik det tilnavn. Lige så naturligt var det, at Marius’ kone Anna, aldrig blev kaldt andet end Anna ”Post”. Marius var en legende for sin tid, så lad os genopfriske hans historie, sådan som hans datter Ellen Madsen har fortalt til årsskriftet 2001.
Far blev ansat som landpost i Ubberud i 1926, efter at have gået reservepost i nogle år. Der blev samlet underskrifter ind til støtte for hans ansættelse. Dengang skulle man være fastansat, inden man blev 30 år, ellers blev man det ikke. Han var altid glad for sit arbejde, selv om det kunne være hårdt om vinteren.
Han kørte hjemmefra på cykel kl. 6 til stationen i Korup, for sammen med den anden post, der gik i Korup, at sortere posten, breve, anvisninger osv. De kørte fra stationen kl. 7. De havde også aviser og ugeblade med, Hus og Hjem, Familiejournalen og Hjemmet. Avisen var Fyns Tidende, som kostede 5 kr. i kvartalet. Også afregning fra slagteriet til landmændene, og det var altid i kontanter. Han tog mod betalinger på girokort, et sted fik han altid ørerne, hvad enten det var 2 eller 99 øre.
Hans rute gik fra stationen ud ad Tyrsbjergvej til Tanggården. Derfra ad en sti fra Tanggårsskoven til Niels Nielsen og Lehn, gennem Ubberud by op til Brugsen, ad landevejen til Spedsbjerg, gennem Gundersø, Troelse, Højbjerg og hjem. Herefter skulle han på stationen og aflevere de breve og penge, som skulle sendes. Normalt var han hjemme ved 4-tiden.
Han skulle selv skrive regninger på aviser og blade på små gule sedler. Det gjorde han om aftenen. Han tog så et lille stykke af ruten hver dag, og fik pengene med det samme. Det blev ajourført på en avis, der ikke var tryk på. Det var helt almindeligt, at folk lagde penge til frimærker og julemærker, og så satte far dem på, 2 øre for et julemærke, 5 øre for kort og 10 øre for breve. Han tog også alle pakker med.
Han havde sin frokostpakke med, som han spiste hos smeden i Ubberud og fik kaffe bagefter. Hvis de ikke var hjemme, vidste han, hvor nøglen lå, så gik han ind og spiste, drak kaffe, og låste efter sig igen. Sin middagsmad fik han hos Hjalmar Rasmussen i Troelse. Hvis de var gået hen og sove til middag, stod maden varm på komfuret. Han fik tit en cigar, når han kom med penge.
Der var ikke mange, der havde postkasser, så han kom ind til folk. Jeg ved et sted, hvor de havde postkasse. Når de var taget til byen, lå der af og til en seddel om, hvad køerne skulle have. De havde 3 køer, dem gav han roer og hø.
Han har engang væltet, da forgaflen knækkede ned ad bakken i Gundersø. Derefter fik han 2 forgafler på. De aviser var tunge.
Det kunne være strengt, når der var sne. Så gik han ruten igennem med tasken på ryggen og stok i hånden. Det var aften, inden han kom hjem, selvom mor havde hjulpet ham ved at gå ad Ejlstrup og Tanggård. Vi skulle trække gummistøvlerne af ham, men ofte var bukserne frosset fast til støvlerne, og det hele måtte tørres ved kakkelovnen. Det hændte, at en gårdmand lod en karl køre for ham med hest og vogn, især ved juletid med mange pakker, ligesom smeden i Ubberud, Vikkelsø, og en gartner altid kørte til jul.
Han måtte holde et par år før pensionstid på grund af dårlige ben. Der blev samlet ind til hans afsked. Han fik en lænestol, blomsterkurv og frugt og der blev holdt en fest for ham i forsamlingshuset med kaffebord, oplæsning af Aksel Hansen og Ragnhild fra Tyrsbjerg.
Jeg har fået fortalt, at engang han kom cyklende på vej til stationen, mødte han en dame bærende på en stor kuffert ved Hole bakke. Han ville gerne hjælpe, og fik kufferten på bagagebæreren. I det samme hørte de toget komme fra Villestofte og så, at stationsforstanderen kom ud. De vinkede til hende – hun hed Mary. Så kom damen op på stangen at sidde, og far cyklede mod stationen, mens Mary holdt togføreren hen med snak, så hun nåede toget.
Ellen Madsen.
