Ellen Kjær Hansen fortæller erindringer fra et langt liv i Korup!

Ellen Kjær Hansen, tidligere lærer på Korup Skole, har et meget aktivt og meningsfyldt seniorliv efter sin pensionering i 1993.

Fra starten
Jeg er født i Stouby ved Juelsminde (langt ude på landet) den 10. december 1924, og er nr. 2 ud af 4 børn. Min far kørte rutebil i Vejle/Juelsminde/Horsens, og min mor var hjemmegående (hjemmearbejdende) med os små børn. Jeg nåede som treårig at falde i gadekæret, heldigvis uden mén. Vi flyttede til Vejle i en lejlighed i Gormsgade, da jeg var 4 år, og på det tidspunkt fik min far uddannelse som tømrer.

Jeg kom i skole
Jeg kom i skole som 6 årig på Nyboesgades skole hos lærer Grethe Glahn, og jeg elskede skolen. I 1930 fik jeg skarlagensfeber og måtte tilbringe 6 uger på sygehuset.

Arbejdslivet kaldte
Allerede som 9 årig fik jeg mit første arbejde som barnepige for ikke mindre end 4 børn, der ikke var meget yngre end mig selv. Det var min lærer, der var klar over, at der manglende penge i vores barndomshjem, der skaffede mig arbejdet. I de svære år før 2. verdenskrig blev min far arbejdsløs. Ved ledighed gik der 5 uger, inden man kunne få understøttelse, og min mor måtte rundt og vaske for folk.

Jeg blev konfirmeret                                                                                                 
Jeg blev konfirmation i 1938 og vi var 94, der blev konfirmeret på denne store dag for os alle. Selv om mine evner og karakterer var gode, kunne jeg ikke få lov til at fortsætte skolen, da økonomien i familien ikke tillod det.

Efter konfirmationen
Mit arbejde de første år var ”ung pige i huset”, og det var i den periode, hvor tyskerne havde besat Danmark. Jeg var lige ved at komme meget galt af sted. Jeg tillod mig et kikke, nysgerrig som jeg var og er, under gardinet for se hvad tyskerne foretog sig på gaden – det måtte man ikke. Situationen blev reddet, og jeg kom ikke ”bag tremmer”!   At få god mad var ikke altid ligetil i krigens tid, men min mor var heldig, og fik en steg. Den blev stegt hos bageren, desværre uspiselig, da grisens foder havde været fiskeaffald.

Arbejde på landet 
Da jeg var blevet 16-17 år, fik jeg mod til at bruge kræfter på landet. Det var på en gård 10 kilometer uden for Vejle med ansættelse et år – det var arbejde i roerne, høstarbejde og alt muligt andet. Her løb jeg ind i min anden skarlagensfeber, og måtte igen på sygehuset i lang tid. Derefter en ny plads på en større gård ved Hedensted med to karle, hvor arbejdet var i have, mark og pasning af børn,

Mødte min mand
Jeg var blevet 18 år og Jens var bror til en veninde. Jens var spillemand fra en gård med 40 tønder land, og skulle efter forældrenes ønske være landmand. Men efter eget ønske blev Jens uddannet som radioteknikker, og i den forbindelse opfandt han det elektrisk markhegn. 

Nu også pædagog arbejde
For at få mere erfaring fik jeg arbejde som assistent på Søndermarkens Børnehjem, der havde to afdelinger med 0-3 årige og 3-14 årige. Et af børnene fik skarlagensfeber, og det var mig, der bar barnet til sygebilen. Selv måtte jeg endnu engang igennem en lang feberperiode – det var jo stadigt i krigens tid. Efterfølgende stod vi i Vejle og nød Feltmarskal Montgomery blive hyldet på vej til København. 

Vi blev gift og flyttede til Kolding
Jeg tog et år mere i huset hos en tømrermester, indtil jeg blev gift med Jens i 1946. 

Vores to første børn blev født i Kolding, hvor Jens havde arbejde. Finn i 1947, Grethe i 1948 og lillebror Jens Otto i Tønder 1953.

Til det Sønderjyske
Vi flyttede til det Sønderjyske i grænseområdet, hvor Jens havde arbejde, bl.a. på 3 holds skift. Vi boede flere steder, på et værelse på en kro, i lejlighed og i en aftægtsbolig i Højer området. Jeg var hjemmearbejdende. Jens havde i den periode et orkester med Harmonika og spillede til fester og lignende, det gav en ekstra indtægt til familielivet. 

Flyttede så til Odense
Det havde altid været Jens’ ønske at komme til at bo på Fyn, og det blev til virkelighed i 1957, da Jens var begyndt at skrive noveller. Vi fik en lejlighed på 2. sal på Nyborgvej, hvor jeg ikke var glad for at bo. Efter kort tid flyttede vi til et hus på Latyrusvej, og børnene kom på den dengang meget eftertragtede folkeskole Risingskolen. Børnene var blevet større, og jeg kunne nu supplere vores indtægter ved sy kitler for et firma.

Seminarium
Mit store ønske igennem mange år var at komme til at arbejde med børn via en uddannelse. Det blev til virkelighed. Optagelsesprøven til seminariet var at kunne synge ”Jylland mellem tvende have”. Jeg blev optaget i 1961 og læste til småbørnslærerinde, var i praktik på Risingskolen, en rigtig god oplevelse rigere. Jeg blev færdiguddannet i 1964, og meget glad for mit valg af uddannelse i min modne alder. I disse år var jeg allerede i gang med det frivillige arbejde. Sammen med gode venner, var jeg aktiv i flyvertjenesten på min luftmelde post – jeg var i tjenesten i 25 år.

Ansat på Korup skole
Jeg blev ansat, da den mangeårige småbørnslærer Frk. Agnes Rasmussen ikke mere kunne fortsætte på grund af sygdom. Efter kort tids ansættelse fik jeg orlov, et helt år med løn for at blive ”rigtig” lærer, og kunne nu undervise hele vejen fra 1. til 9. klasse. I denne periode underviste jeg også psykisk udviklingshæmmede på Skovgården og Camilla gården i Odense.

Lærerkollegiet på Korup skole 1965

Stående fra venstre: Ella Mikkelsen, Ellen Kjær Hansen, Merete Lauritsen og Bente Mossing.

Siddende fra venstre: Leif Lundberg, Finn Knudsen, Jens Møller Andreasen og Svend Aage Pedersen.

Køb af hus
Jens var blevet korrekturlæser på Fyens Stiftstidende og blev journalist på Teknik og Viden. I 1966 fik han udgivet en roman, og der blev råd til det nybyggede hus på Åbakkevej.

Mit liv på Korup Skole
Det blev nogle dejlige år på skolen med undervisning af ”mine børn”, samarbejdet med forældrene og efterhånden de mange kollegaer. Med stor glæde også de dejlige og sjove skoleårsafslutninger og anden festival, som vi tit har afholdt i vores have med børnene. Også lejrturene hvert år med børn og forældre med overnatning og fælles madlavning husker jeg med stor glæde. 

Min mand og jeg har været 5 gange i Grønland, og har været meget glade for mødet med grønlandske familier og den fantastiske natur. 

I sommeren 1968 var det skolens første pedel Eigil Larsen der hejste Dannebrog for de nye skolebygninger og med alle os lærere og børn som tilskuere.

En del af mit arbejde var også at organisere de årlige Lucia optog på skole, kirke og alderdomshjem.

Jeg elsker turene til Grønland
Min mand og jeg har været 5 gange i Grønlønd, og har været meget glad for mødet med grønlandske familier og den fantastiske natur.

Jeg sluttede på skolen og det ”frivillige” tog over
Min ”skolegang” i folkeskolen sluttede, da jeg blev 68 år, og hermed fik meget mere tid til de mange frivillige opgaver. 

Men jeg nåede at have 25 års jubilæum som lærer, og det var her, at ”mine børn” tegnede hver især et blad til et hæfte, som jeg fik overrakt af børnene på dagen.

Frivillig
Jeg husker ikke lige årstallene, men jeg var i brugsens bestyrelse i en periode. Brugsen lå dengang på Rugårdsvej, der hvor Korup Pizza, Frisør og Sports BAR nu ligger. 

I starten af firserne kom jeg i menighedsrådet, og var rådets formand fra sommeren 1987 til slutningen af 1989.  Jeg efterfulgte Viggo Bach, og havde den fornøjelse at være med til at ”rejse” sognegården på Korupvej.

Frivillig i den lokale OK klub
Jeg startede med Ok klubben i Korup, hvor Jens Møller Andreasen og Hansine Vedel Jensen havde været i gang i nogle år. Jeg var med lige fra den dag, jeg blev pensionist, og kunne selvfølgelig ikke lade være med at engagerer mig i arbejdet. At få ældre ud fra hjemmene og få oplevelser – altså fest og farver, ikke kun kaffe og kage. Vi kan vel kalde det en ”ungdomsklub” for ældre. Klubben i Korup har nu snart eksisteret i 50 år med samme formål, det at samle ældre til aktivitet.  (OK står for Omsorgs Klub)

Frivillig i OK klubberne i DK
Den første OK klub blev startet på Frederiksberg 1967. I 1995 var der etableret 34 OK klubber fordelt i hele landet – jeg har været formand for OK klubberne i Odense og er i dag næstformand i bestyrelsen.

Frivillige Højskoledage i Korup
Et helt nyt initiativ så på et tidspunkt dagens lys i Korup – det var fire foreninger, som fandt sammen for i Korup at lave højskole med foredrag. Jeg udtalte til Lokal Avisen Odense, at det ikke skulle være dage med kun ”tant og fjas”, så blandt foredragsholderne kom Vibeke Arensbak og Heidi Lerche med budskabet om ældremotion.

Frivillige besøgsvenner
Ved et møde i Sognegården i september 2011 blev der stiftet foreningen Korup-Ubberud Besøgstjeneste. Jeg fik æren af at blive valgt til foreningens formand – i dag er der et stort behov for en besøgsven i hjemmet, og det er den opgave vi prøver at løse.

KORUPPRISEN
Jeg blev den første modtager af Korup prisen i 2016 – jeg blev glad, overrasket og taknemmelig!

Prisen gives til en, der har gjort eller gør en forskel ved dennes virke indenfor kultur, idræt, fritidsliv, sociale aktiviteter eller andet.

Alfred Hansen sagde om Ellen Kjær Hansen ved overrækkelsen: ”Hun er et kærligt og hjælpsomt menneske, som respekteres for sin mangeårige indsats i lokalsamfundet, hvor omsorg og det sociale engagement har været omdrejningspunktet for de mange aktiviteter, hun har iværksat”!